lørdag, maj 20, 2006

Udkom desværre ved en fejl ikke den 05/05 - 2006. Det rodes der bod på nu, med lidt tilføjelser.
En dag på tinge

Eller en sang om pærer og bananer

Ikke en meget ophidsende dag på tinge. Men det giver anledning til at diskustere et fænomen, der er blevet (for) almindelig i folketingsarbejdet, de senere år. Nemlig at regeringen bunker forskelige forslag, der ikke har noget med hinanen at gøre, ind i samme lovforslag.

L 160
Forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme. (Ophævelse af opsigelsesvarsler for lejemål og regler om husdyrhold og arealkrav m.v.).

Resume af lovens konskvenser.
Lovforslaget ophæver særreglen om, at lejemål vedr. beboelsesbygninger på landbrugsejendomme kan ophæves, hvis boligen ønskes anvendt som bolig for personer, der beskæftiges i driften. Endvidere indføres hjemmel til, at fastætte nye regler om husdyrhold og arealkrav. Herudover er der andre mindre ændringer, herunder ændring af reglerne om fortrinsstilling.


første del af loven er en konsekvens af en
kontant udsendelse fra 20 september. Her fortalte kontant, at lejere, som lejer boliger af landmænd er ringe stillet i forhold til lejeloven. F.eks er deres opsigelsesfrister styret af en særlig lov fra 1949. Kontant spurgte i udsendelse til partiernes holdning til at ændre denne lov. En antal ordførere fra partier, der havde et flertal i folketinget ( Herunder Dfs ordfører) mente, at disse forhold var urimelige og skulles laves om. Kontant havde vist sin magt igen.

Så måtte der jo kommet et forslag, som retter op på de dårlige lejeforhold. Men det skulle altså et haletillæg på påforslaget. Om anden del af lovforslaget udtaler en stort mindretal (S. SF, RV og EHL) i betænkningen til lovforslaget:

Med nærværende lovforslag er der mulighed for at ophæve stort set de sidste restriktioner i loven om landbrugsejendomme og for at koncentrere ejerskabet af landbrugsejendomme på endnu færre hænder.

Fødevareministeren får mulighed for at fastsætte regler om det antal dyr, der kan være på den enkelte ejendom, om krav om andel af egen jord og arealkrav og om transport af gylle over lange afstande.

Antallet af dyreenheder kan hæves fra 750 til 950 dyr.

Det betyder, at der kan produceres i nærheden af 35.000 svin på en bedrift eller 5.000-6.000 flere svin end i dag, uden at der sikres miljømæssige nettoforbedringer.


Altså for at få moderne anstændige lejevilkår på landet, skulle der lige stoppes nogen flere svin ind på svinefabrikerne. Nå ja, det der jo så politisk flertal for, tilsyneladende kraftig opfordet af Dansk Landbrug. En af ordførerne påstod ligefrem, at forlaget er skrevet på Axelborg. Jeg er, hvad angår jord og arealkrav til svin på mindretallets side. Den del af landbrugsloven er så meget indvinklet. Det lader vi ligge her.

Det spænende er, at denne del af forslaget som kun støttes af V, C og DF er stillet sammen med et forslag, som hele folketinget støtter ( De nye lejevilkår). Dette betyder at S, SF, RV og Enhedslisten vil komme ti at stemme imod, noget de er for, ved 3 behandlingen. Altså kan regeringen komme og sige i fremtiden. "At når det gælder forbedret lejevilkår på landet, så er det åbenbart ikke noget der interessere f.eks Socialdemokraterne.
Socialdemokraterne stillet selvfølgelig ved 2. behandlingen forslag om, at forslaget skulle deles op i 2 forslag, noget regeringen og DF stemte det ned ( 59 stemmer mod 45).
Ren politisk chikane.

En anden fortolkning af, hvorfor forslagene skulle blandes sammen er: Venstre og speciel de Konservative, var meget nølende med at ændre de dårlige lejeforhold. For dele af de konservative, er den slags privilegier for jordbrugens folk, jo nærmest givet af gud.
Men med DFs skråsikker udmedling om, det skulle laves om, kunne Regeringen indse, at den ikke kunne slippe. Regeringen har længe været presses af Dansk Landbrug for at lave areal-reglerne om. Noget regeringen også er enig i, men de har været i tvivl om de kunne, få det igennem folketinget, da DFs af og til er skeptisk overfor, at landbruget koncentreres på større og større enheder.
Men det har vist sig gang på gang, at hvis man giver DF noget i en forhandling, ja acceptere de glædeligt noget, de er lidt imod. DF vil jo af naturlige oversager, jo helst gennemføre sine forslag sammen med regeringen. Altså regeringen presser altså DF og endnu engang, med det forventet resultat.

Det var da også meget svært, at høre den helt sore glæde i DFs ordfører Christian H. Hansen, tale ved 1. ste behandlingen af L 160 den 23/03 2006.

" Så indebærer lovforslaget jo også, at man udvider mulighederne for antallet af dyreenheder, som i dag ligger på de 750, op til 950. Så vil jeg godt sige, at vi har på fornemmelsen i Dansk Folkeparti, at der var nogen, der havde ønsket, at det skulle komme langt længere, end det er kommet
i forslaget her, men at vi jo på et tidligere tidspunkt har givet en klar tilbagemelding om, at vi ikke ønskede det. Derfor er det da også tilfredsstillende at kunne konstatere, at ministeren har valgt at lytte og har indsat en grænse, som vi i Dansk Folkeparti synes er rimelig. Så kan diskussionen, om man nu åbner for en ladeport, jo altid komme ind her"


Der var nogen, der gerne vil have endnu mere lempelige regler ( Dansk Landbrug og Venstre)!!. Men DF stod stolt imod. Javel ja. Men kunne jo også bare have sagt helt nej og bare have afskaffet de forældet lejeregler på landet alene.

Da Kontants-redaktion sikkert selvtilfreds gik hjem fra arbejde, den 20. september efter endnu engang ,at have sat dagsorden, havde de nok ikke regnet med, at de havde været med til at skaffet endnu større svinefabriker på landet.

Men sådan er det politiske spil tit. For os gravet iagttagere jo velkendt. For en almindelig vælger sikkert uforståligt.

Henrik Hansen

søndag, maj 07, 2006

Feministisk Forår

Er det noget så skønt som en kvinde med et bat. Så kan vi lære det.

En barracuda spiller gør sig klar til at Batte.

Det er forår og Softball- turneringen er startet. Redaktionen var live til den spænende kamp mellem Østerbro klubben Barracudas og Stenløse kluben Bulls. Siden jeg så den chamerende film "A League of Their Own" fra 92 med bl.a. Geena Davis og Madonna, om kvindernes Proffessionelle Baseball turnering under krigen, har jeg haft lyst til at stifte bekendskab med kombinationen: baseballuniform, bat og kvinde.



Nu blev det så en Softball-kamp. Der spilles med en lidt større og bløder bold og "pitcher"-en aflevere bolden med et underhåndskast fra under hoften. Med ellers er spillet det samme som baseball. Speciel den skønne lyd, når aluminiumsbattet rammer bolden er den samme. I Penny Marshals film er kvinderne ikke kun til baseball træning, de får også kursus i den rette Emma Gad (i USA er det Emily Post) agtige opførsel. Og der er selvfølgelig særlige regler for anstændig spilledragt som så bliver udfordret af de mere vovede (læs=madonna).
En sådan skoling fornemmer man ikke i dagens softball. Der er simpelthen en fri og frisk glæde ved boldspillet hos kvinderne.

Barracudas kvinder havde lidt for store mangler i markspillet. Og Bulls stjal derfor Baser igennem hellem kampen. Det blev for tungt for Barracudas i længgden og Bull kunne trække sig ud med en 18 - 6. sejr.

En dejlig dag i solskin og ikke det mindste spor af en blå flodhest.

Henrik Hansen

Fotomontage og sproglig Input ved Notwas

tirsdag, maj 02, 2006

DF sætter ny bundrekord i deres jagt på en Minoritet
Med Henriksen på arbejde

Så har den evige Martin Henriksen været på arbejde igen. Og når den unge folketingsmand møder ind på Christianborg falder der §20 spørgsmål af. Jeg har tidligere bragt mange af disse absurde spørgsmål. Det gør jeg fordi, at jeg faktisk opfatter Martin Henriksen paragraf 20 spørgsmål som hans politiske blog. Henriksen er ikke bleg for at stille meget værdiladet spørgsmål og angiver tit i sine begrundelser for spørgmålene, hvordan verden burde se ud, i følge Martin Henriksen synspunkt.
Og lad mig sige det kort. Der er tit noget at diskustere med. Noget at være uenig i.

Senerste skud på stammen er ny bundrekord.

Til undervisningsministeren (Bertel Haarder (V)) . ( 28/4 06 ) af: Martin Henriksen (DF)
Er der med baggrund i grundlovens §§ 67 og 69 - efter ministerens opfattelse - mulighed for at forbyde muslimske friskoler, da disse efter spørgerens mening modarbejder enhver fornuftig integrationsproces og forstyrrer den offentlige orden?.


Der er ikke angivet en egentlig skriftelig begrundelse. Men den har Martin Henriksen jo angivet i spørgsmålet; Skulle vi ikke se at komme i gang med at forbyde noget friskole-virksomhed.

Han henviser til 2 paragrafer i grundloven.

§ 67 Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.

§ 69
De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov.


Disse paragrafer handler jo ikke om ikke skole-virksomhed, men om trossamfund.
Men Henriksen forstiller sig at vi kan lave en lov der forbyder friskoler, der har kendskab til Islams tro og kultur, indskrevet i deres formålsparagraf og det med en henvisning til at Islam strider mod den almindelige sædelighed.
Dette er DFs officielle undervisningspolitik. Martin Henriksen er deres ordfører. Jeg er målløs. DF har svært ved overraske mig, men dette er alligevel ekstremt absurd.

Jeg har slået usædelighed op i "Ordbog om det danske sprog" ( ODS).
U-sædelighed, en. flt. (sj., jf.: “ud. pl.” MO.1) -er. (især bog) den egenskab, det forhold at være usædelig (1 ell. (især) 2); usømmelig, umoralsk tænkemaade ell. adfærd, navnlig paa det kønslige omraade; kønsusædelighed.

Er der virkelig nogen, som mener i Danmark, at det er det der præger muslimerne, de muslimske samfund eller muslimske friskoler?. Åbenbart. Rystende.

Alle friskoler i Danmark er underlagt et kontrolsystem, som skal sikre at børnene undervises i et hvis antal fag og, at undervisningen er på et fagligt niveau, som svarer til folkeskolen. At lærene er rimeligt uddannet mv. Dette tilsyn har i de senere år være strammet op nogen gange. Det kan altid diskusteres, hvor grundig det tilsyn, skal være.
Men det må aldrig kunne angribes, at det som udgangspunkt er i orden, at starte friskoler der hviler på et bestemt religiøs, politisk ellers pædagogisk grundlag. Det er en del af det, at have et frit samfund.

Men det er DFs sædvanlige melodi. Frihed er fint så længe tingene er på deres måde.
Henriksen har tidligere talt for, at folkeskolen skulle statsstyres. Dette skulle ske for, at folkeskolen skulle kunne sikres "et fast værdigrundlag". Dette faste værdigrundlag består af, mere og tvungen kristendomsundervisning og daglig forkyndende morgensang.
Det er altså DFs undervisningspolitik. En folkeskole der "Kristnes op" og en indskænkning i adgangen til at starte friskoler med et anden religiøs grundlag.

Nu har det jo mest været de konservative og DF der har været oppe og slås på det senerste. Men der må da være en hel del folk i Venstre, som tænker, dette er fanme ikke særligt liberalt.
Jeg tror, jeg kender Haarders svar på spørgmålet. Det bliver en total afvisning. Måske skulle man også bare afvise at lave undervisningspolitik med DF. Ja måske skulle man lade være med at samarbejde med dem.

Henrik Hansen

Opdatering 11-05- 2006: Bertel Haarder har svaret: §67 og 69 i grundloven kan ikke anvendes på friskolevirksomhed. Selvfølgelig fuldt korrekt og forventelig. Og Haarder henviser til grundlovens §70

§ 70
Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.

Og siger "at denne bestemmelse er til hinder for at det forbydes at etablere og drive frie grundskoler som har et bestemt religiøs grundlag"

Slut. Jo selvfølgelig pænt og i orden. Men man synes at Bertel Haarder godt kunne have benytte lejligheden til at tale imod Henriksen bemærkning om "muslimske friskoler, ..... som modarbejder enhver fornuftig integrationsproces og forstyrrer den offentlige orden"
Haarder får mange tåbelige spørgsmål fra Henriksen. Men her, er tonen så skringer,
så skal man altså som minister sige fra.

Henrik Hansen