Jamen hvad så med personligheden ?


I skyggen af en kanon har V,C, DF og det konglige social demokrati gået og flikket noget folkeskole- forlig sammen. Til denne milde rodbehandlig af det offentlige skolevæsen, har man også taget fat i selve formåls-paragrafen

Kristelig Dagblad ridser fronten op
Hidtil har folkeskoleloven slået fast, at elevens "alsidige, personlige udvikling" var det eneste formål, som blandt andet tilegnelse af kundskaber skulle bidrage til. Nu er der lagt op til et femdobbelt formål, som omfatter videre uddannelse, fortrolighed med dansk kultur, forståelse for andre kulturer og for naturen samt elevens alsidige udvikling.

Og så. Tja Bum - Bum. Det de unge mennesker vil have i dag, eller hvordan ?. Nogen tolker denne ændring som en markering af en mere faglig og erhvervs-orienteret udvikling af folkeskolen. Jeg synes det er et eks. på at flere ord ikke nødvendigvis gør tingene klarer. Hvorfor er forståelsen for hjemkundskab ikke nævnt ?.

Er det noget relt på spil her. Det er der jo hvis man lytter til Hr. Søren Krarup tale ved: Første behandling af lovforslag nr. L 106: Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, lov om grundlæggende uddannelsr, den 29. marts 2005 (Krarup kan være ideologisk i alle sammenhænge). Her udtalte han følgende, i et afsnit, hvor han bød Bertel Haarder velkommen, tilbage i undervisningministerstolen

Han skal rette op på det danske undervisningsvæsen, han skal råde bod på den forstemmende udvikling, som både folkeskolen og de højere uddannelser har gennemgået i nyere tid. Han skal sørge for, at danske børn og unge på ny lærer noget i skolen, og der er ingen grund til at lægge skjul på, hvad det derved er, den nye undervisningsminister i sit gamle embede er oppe imod. Det er arven fra 1968.

Det er den undervisningspolitik, der brugte skolen som slagmark for en ideologisk skoling af den danske ungdom, og det er dermed en arv, der går endnu længere tilbage end til 1968. For folkeskolens nedtur begyndte med Den Blå Betænkning af 1960, undervisningsvejledningen for folkeskolen, der som bekendt meddelte, at skolens opgave i første række ikke var at lære børnene noget, men at sikre, at børnene kunne vokse op som harmoniske, lykkelige og gode mennesker. Et rent moralistisk formål, som meget nemt kunne konverteres til et ideologisk formål, sådan som den nymarxistiske vækkelse i 1968 dokumenterede.

Set i den lys må jo sige at den nye formål-paragraf, er et noget bovlamt resultat. Jeg tror sådan set alligevel, at man skal set det i det lys. Det er værdikamp, der på spil her og vel typisk at Social-demokratiet render efter regeringen. I et lidt pjusket forsøg på at rende ind i lidt af tidsånden. Måske har de aldrig rigtig forstået de radikales tilgang alligevel ?.
Margrethe Vestager nævner i et længere indlæg på de radikales hjemmeside
at resultatet at den nye formålsparagraf bliver "For det første bliver eleven til en passiv modtager af kundskaber i stedet for en elev, der aktivt lærer". Jeg er enig.


Ja, jeg gik skole på landet i 70-erne og jeg er en af dem, der ikke har noget at klage over. Lærerne var flinke, interessante og gennemgående strålede det ud af dem, at det morende dem, at lære fra sig og være sammen med os. Jeg kom fra et arbejder- hjem, hvor de eneste værdier var, at man ikke skulle ødelægge sine bukser og kræfte for meget op. Skolen var for mine brødre og mig et spænende sted, hvor der skete mange ting, det havde værdi for en her og nu.

Jeg tror stadig det er kernen i læring. At lærerne og eleverne sammem skaber en stemning af, at det der foregår lige nu, er spænende, interessant og vigtig. Det der med at erhvervsrette, jamen hvem ved, hvor erhverslivet er om 10 år ?. Kan man reelt lære noget i dag, man kan bruge i morgen ?
Lad alle børn få mindst en god lærer.

Henrik Hansen