onsdag, april 19, 2006

At komme til bunds i sagerne

Da jeg gik i Gymnasiet, havde jeg en herlig Tysklærer, der hed Skovgaard. Skovgaard var en elskelig gammel mand, ca 1.60 høj og han gik meget foroverbøjet. Han brugte det greb, at han midt i timerne udbrød
"Ja Thymann( Mit mellemnavn), så har vores egen speciele underholdning". Så blev jeg afhørt i bøjning af tyske veber mv. Bagefter stod Skovgaard, og småfilosofere over, hvordan et begavet menneske som Thymann, kunne have så stort besvær ved, at indlære bare de mest nødtøftige regler for gramatik. Det var udenfor hans fatteevne, men det moret ham meget.

Paragraf 20 spørgsmål stillet i folketinget, er denne blogs tilbagevendende underholdning. Grundighed er en vældig god ting. Og da en dyd for en folketingspolitiker. Og da speciel for en folketingsmand fra et oppositionsparti. Det er et vældig arbejde, at holde øje med regeringens administation af alle folketingets love. Og hertil §20 spørgsmål, da vældig velegnet.

Og sådan tolket jeg da også dette spørgsmål ved første øjekast.

Spm. Nr. S 4030 :
Til forsvarsministeren (Søren Gade (V)) . ( 18/4 06 ) af: Jens Cristian Lund(S)

Spm i fuld tekst:

Kan ministeren garantere, at Lyngvig Fyr bliver malet, samt at området omkring fyret inklusive boligerne bliver renoveret før fejringen af fyrets 100 års jubilæum?

Skr begrundelse

Som bekendt bliver Lyngvig Fyr 100 år den 3. november 2006. Fyret er af meget stor betydning for kystturismen i Jylland. Dertil kommer, at fyret fortsat har betydning for sejladsen på Nordsøen og på Ringkøbing Fjord. Staten kan ikke være bekendt, at fyret er i den nuværende stand og slet ikke ved fyrets jubilæum.


Omtalte Nr. Lyngvig Fyr. På dette billedet ser det da ganske nymalet ud

Ja det er et lille emne. Men det er da helt i orden at markere sin store optagethed af, at de danske fyr, tager sig godt ud i landskabet. Og da også helt i orden at markere, at det åbenbart er en del, af det socialdemokratiske værdigrundlag, at et fyr skal males med passede mellemrum.

Nej min næsegruse beundring for ihærdigheden hos folketingsmedlem Jens Christian Lund, blev først rigtig vakt, da jeg så de næste 5 spørgsmål. Alle af Jens Christian Lund til forsvarminister Søren Gade. Alle spørgsmål har vedhæftet skriftlige begrundelser ( Se folketinget.dk).

Spm. Nr. S 4031
Kan ministeren garantere, at der også i fremtiden bliver adgang for offentligheden til Lyngvig Fyr samt fortsat mulighed for adgang til toppen af fyret?

Spm. Nr. S 4032
Hvilke tanker har ministeren vedrørende de tre boliger i fyrmesterboligen, og kan ministeren garantere, at der ikke vil ske indskrænkninger i offentlighedens muligheder for at kunne komme ned på stranden af adgangen mellem Lyngvig Fyr og bolig?

Spm. Nr. S 4033
Er det tanker om ved et evt. salg at sikre, at lokalbefolkningen vil kunne købe hele området på lempelige vilkår, så både boligerne, adgangen til Lyngvig Fyr og til stranden vil kunne sikres for offentligheden?

Spm. Nr. S 4034
Kan ministeren garantere, at der ikke er planer om at slukke lyset i Lyngvig Fyr?

Spm. Nr. S 4035
Hvilke planer har ministeren med fyrlederen, der i dag varetager områdets interesser for Farvandsdirektoratet, og som derudover sørger for adgangen til Lyngvig Fyr for offentligheden?

Så kom vi vist rundt om det emne. Hvis Jens Christian Lund, efter at have fået svar fra Ministeren, kan finde nye vinkler på den problematik, så er han meget dygtigere end jeg har regnet med.

Mon ikke regeringens politik om Nr. Lyngvig Fyr, efter denne omgang, vil lægge fast for et stykke tid.

Henrik Hansen

Opdatering 2/5 2006

Der er kommet svar på 4030 og de efterfølgende spørgsmål. De giver en fin opsumering på, hvordan forsvarsministeriet ser på fyrdriften i dag.

Der er planlagt en facaderenovering af Lyngvig fyr til gennemførelse i 2006. Arbejdet blev derfor udbudt i 2005, hvor der imidlertid ikke blev afgivet bud. Arbejdet er derfor blevet udbudt igen i 2006, men udbudsprocessen er endnu ikke afsluttet. Det er således ikke på nuværende tidspunkt muligt at fastslå, om fyret når at blive malet inden jubilæet. Farvandsvæsenet har p.t. ingen planer om renovering af den øvrige del af bygningsmassen eller området omkring fyre

Ja, så er det jo svært at gøre noget , når ingen åbenbart er interreseret i at lave arbejdet. Og jo et herligt eksempel på, hvor reguleret, et samfund som det danske ( og EU), er blevet. Der kan ikke bare ringes til en malermester.
Men det er altså ikke ligegyldighed fra forsvarsministeren, der gør at Nr. Lyngvig fyr fremstår i en lidt sølle stand.

Svaret 4031 vil derimod nok skuffe Jens Christian Lund

De danske fyrtårne er etableret med det formål at varetage sejladssikkerheden. Det er ikke en del af Farvandsvæsenets opgavekompleks at sørge for offentlig adgang til fyrtårnet.
Fra gammel tid har fyrpassere ved visse fyr dog holdt fyret åbent for offentligheden. Fyrpasserne har selv tilrettelagt åbningstider og sørget for det tilsyn og den rengøring, der er forbundet med, at fyret holdes åbent for offentligheden.

Lyngvig Fyr fortsætter på automatiseret drift som de fleste andre fyr i Danmark. Overflødige bygninger og boliger vil efter afmandingen blive afhændet. Af hensyn til fyrets fortsatte drift, betinger Farvandsvæsenet sig dog fri adgang til lanterneudstyr m.v.
Afhændelsen af ejendommen sker i overensstemmelse med Finansministeriets cirkulære nr. 158 af den 13. december 2002 om salg af statens faste ejendomme. Det følger af § 1, stk. 1, at afhændelse af statslige ejendomme som hovedregel først kan ske, efter at der har været foretaget offentligt udbud efter reglerne i cirkulæret samt Finansministeriets Budgetvejledning.

Afhændelsen vedrørende Lyngvig Fyr er under forberedelse, og afhændelsen er således endnu ikke igangsat. Den fremtidige offentlige adgang til selve fyret samt toppen af fyret vil afhænge af, hvilke vilkår der aftales ved forhandlingerne i forbindelse med afhændelsen.


Altså man vil sælge unødvendige bygninger og den offentlige adgang er ikke noget man skal regne med bliver, en del af salgets betingelser. Og i svar til spørgsmål 4032 svarer minister af de 3 boliger er overflødige, da fyret er overgået til automatisk drift og at de vil blive solgt. Til 4033 svares, at salget ikke er begyndt men, at det vil komme i alm. udbud og, at man ikke ville kunne sikre, at bygningerne bliver på lokale hænder.

Til spørgmål 4034 svarer ministeren
Farvandsvæsenet har oplyst, at der ikke er planer om at slukke Lyngvig Fyr. Afmandingen af Lyngvig Fyr får ingen indflydelse på fyrlyset. Fyret er, ligesom Farvandsvæsenets andre fyr, automatiseret. Endvidere vil en af Farvandsvæsenets fyrkontrollører fortsat føre tilsyn med fyret.

Til 4035 svarer ministeren

Fyrlederens opgaver er i dag at tilse og passe fyretablissementet. Det bemærkes, at det indgår ikke i fyrlederens tjenstlige pligter i øvrigt at varetage områdets interesser eller sørge for offentlig adgang til fyret. Fra gammel tid har fyrledere ved visse fyr dog holdt fyret åbent for offentligheden. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål S 4031

Da fyret bliver automatiseret, vil stillingen som fyrleder blive nedlagt. Dette vil ske i overensstemmelse med gældende regler
.

Altså det har ikke været hensigten, at fyret skulle forkomme forfaldet. Fyret er automatiseret og alle unødige bygninger og unødigt personale, vil blive solgt og "fyret". Om der forsat vil være fuld offentlig adgang, vil bero på de nye ejere.
Vi må nok indstillet os på, at miljøet omkring Nr. Lyngvig fyr i fremtiden vil være noget andet. Men lyset vil være tændt.

Henrik Hansen

Opdatering 6/5 2006
Det viser sig faktisk, at jeg ikke er ene om, at dække sagen om Nr. Lyngvig Fyr. Men da Åbenlys Urimelig nok er hovedkilde for den sag, iler jeg selvfølgelig med et links til DR Midt og Vest omtale af sagen den 19 april.

Her i Hedder det:
Jens Christian Lund mener, at fyret, der ligger nord for Hvide Sande, har stor turistmæssig og kulturel værdi.

En måde at sikre fremtiden for fyret er ifølge Jens Christian Lund, at lade enten Ringkøbing-Skjern Kommune overtage fyret på lempelige vilkår, eller lade turistforeningerne overtage det


Som Åbenlys Urimelige læsere allerede ved, så bliver den plan nok ikke til noget. Salget af Nr. Lyngvig fyrs bygninger vil ske efter de alm. regler for offentlig udbud.

Henrik Hansen

6 Comments:

At april 21, 2006 12:59 AM, Anonymous Anonym said...

Er den ærede spørger sikker på, at han ikke mener Nr. Lyngvig Fyr - eller har fyret ændret navn, siden dengang undertegnede ferierede dér i en uge sammen med en flok kollegievenner (én af disses far var ansat i Farvandsvæsenet og havde været fyrpasser i Nr. Lyngvig) ... ???

Skal man kritisere regeringen på så væsentlige punkter som dette, så skal man sandelig være præcis, og jeg er ikke sikker på, at jeg stoler på socialdemokraterne mere - hvis de ikke har mere styr på geografien end som så.

Den gamle fyrmesterbolig er i øvrigt et dejligt sted, og udsigten oppe fra tårnet er ganske fantastisk, skulle jeg hilse at sige, omend det er lang tid siden, at jeg har nydt den.

:-)

Citizen Dane

 
At april 21, 2006 1:22 AM, Blogger Henrik Hansen said...

En fin pointe

Der jeg google efter foto-et, fandt jeg det ganske rigtig under betegnelsen Nr.Lyngvig Fyr og det ligger på Holmsland Nordklit

Jens Christian Lund bor og er valgt i Viborg amt (Mange åring officerer ved Skive kasserne). Holmsland er i Nordenden af Ringkøbing amt. Så lokalkendskabet burde jo være der.

Er det noget lokalt ?. Man sparer jo på ordene deroppe. Er Nørre røget ud af sproget ?.

 
At april 21, 2006 10:40 AM, Anonymous Anonym said...

Bliver der opdateret når svarene kommer?
Det er jo så spænende som en hel kriminalroman!

Mester H

 
At maj 02, 2006 6:32 AM, Anonymous Anonym said...

Nu er det vist på tide at en lokal kendt blander sig i den yderst spændende debat.

I dagligt tale kaldes fyret herude bare Lyngvig Fyr, men ganske rigtig, den ligger i Nr Lyngvig.

Med hensyn til den gode Oberst Lund, og dennes lokalkendskab, så skyldes de udelukkende, at han har købt et hønsehus af et sommerhus herude, der er ellers langt langt til Viborg(og de søde håndboldpiger).

Noget ganske andet er at Hr. Lund til næste valg har mulighed for at
få stemmer fra den kommende Ringkøbing-Skjern kreds, mon ikke det har lidt at sige i den kære Oberst tankegang, og hans ihærdighed for Lyngvig Fyrs vel og ve.

En gruppe lokale har forøvrigt sat sig for at forsøge at sikre Lyngvig Fyrs fremtid, men Hr Lund var åbenbart ligeglad, nu skal der laves stemmer.......

Man har åbenbart ikke meget at lave i den socialdemokratiske gruppe, hvis man ikke har andet at få tiden til at gå med, end at spørge minstre til hvornår Lyngvig fyr skal males..... men hvad det bliver man jo nok heller ikke uenige om.......

"den lokale"

 
At maj 04, 2006 9:29 PM, Anonymous Anonym said...

Ja jeg kan tydeligt huske engang Oberst Lund i en forelæsning for en flok måbende reserveofficerer med fynd og klem proklamerede "Ja, det blir sat'me ikke sjovt, når jeg og min generation blir' gammel'" Med den begrundelse at det er den mest krævende, selvglade og forkælede generation, der nogensinde har levet i Danmark som skulle til at kræve deres ret. Jeg troede dog dengang, at han tænkte i lidt større baner.

 
At maj 05, 2006 1:01 PM, Blogger Henrik Hansen said...

Tak for de fine kommentarer

Men hensyn til den urimelige gammelmands opførsel( Som vi her på side jo hylder), så kan vi jo nok se frem til, at det bliver meget værre eller bedre, i følge Jens Christian Lunds hjemmeside
er obersten jo stadig en ung lømmel på 59 år

 

Send en kommentar

<< Home