torsdag, april 27, 2006

"En møgdag på Frederiksberg"


Blogredaktøren mellem de voldsomme tilskuremasser, lige før Kick off på Frederiksberg- Stadion

Af og til synes man, at man har ment det samme om alting, altid. At man er blevet et fossil i sin egen fortælling. At en indblisk, sløv men dog harmonisk, 3 dimensionel stilhed, har sænket sig ned over Henrik Hansen tanke-udvikling.

Men på et punkt har jeg totalt skriftet holdning. I 1979-80 skrev jeg en stil i 8 klasse, der indeholdt en sønderlemmende kritik af DBU, fordi de havde bøjet sig for den vulgære, kommicielt tænkende proffessionelle sport, og havde tilladt betalt fodbold. Andre skurke i stilen var Helge Sander og Harald Nielsen, der jo forsøgte at oprette en piratliga og dermed pressende DBU. Dette uvæsen, betalt fodbold, var et direkte angreb på en ellers sund idræts-forenings stuktur i Danmark. At få dette uvæsen, inden for døren, i en ellers sund idrætnation var en skaldale, mente den unge skribent. Kunne man nu med ro i sindet stadig sende sine børn til håndbold og gymnastik. De ville måske møde disse grumme Idræts- købmænd, der jo straks ville forsøge at omsætte deres glæde ved bevægelse, til en handelsvare.

Ak Ja. Denne kritik kom jo ikke kun af, at jeg var en forskuet knægt. Der var jo faktisk konsesus politik på Idræts-området i Danmark. Det var de værdier Gunnar Nu og Palle Holgersen gav vider i Lørdagssporten og ved de 2 årlige transmissioner af Keglebiliard ( "og det er Søren Søgaard ved bordet"). Det var det, de fleste aviser mente. Det var man enige om politisk fra de Konservative og venstre ud. DIF og Dansk Olympisk komite var meget store tilhængere af amatørsporten og voldsomme modstandere af prof. sporten. Et projekt som Team Danmark havde man dengang anse, som et angreb på sjælen i idrætslivet. Dengang skrev med væmmelse i mælet, om den frygtelige stats-proffesionalisme i Østeuropa.
Rigtig sport var 4 skolelærere, i en 4 uden fra Kviks Roklub, til OL. Det var danske værdier.

Skriftet skerte, der mit i min barndom. I dag, er der jo meget få, der vil påstå, at det er mere underlødigt at leve af at spille bordtennis end at være pølsemand, tømrer eller lektor i samlignende Baltisk litteratur.

Jeg har i mange år, været regelmæssige nyder af proffesionel sport. Det, der er tilbage af den gamle tænkning er, at jeg ikke mener, at det er kommuners opgave at understøtte disse proffesionele foreninger. Altså at udbygning af idrætfaciliteterne, mest skal handle om stille faciliterne der rådighed for bredesporten, som jeg stadig er stor tilhænger af.

Her i Holbæk, har vi faktisk to klubber der arbejder med en slags proffesionel sport i det små. Basketball og Fodboldklubben. På billedet ses jeg på det smukke gamle Frederikberg Station til en vigtig kamp i 2 div. Øst mellem Holbæk og KB ( FCK 2). På Holbæks hold er der bl.a 2 fuldtidsproffer fra Malawi og Brazilien. Mærkeligt som ting kan ske i et liv. Kampen gik så overhovedet ikke som den skulle (Holbæk tabte 6-1). Og det var da lige før, at jeg efter den omgang, var på nippet til at finde min gamle stil frem og tale om de sande opbyggelige værdier i
forenings- idræten, i modsætning til det kommiciele tant og fjas i prof. sporten.

Men også kun lige før.

Henrik Hansen

Foto ved Notwas

1 Comments:

At april 27, 2006 11:43 PM, Anonymous Anonym said...

I var vel kommet to timer før, for at få det billede!
Så tomt kan der vel ikke være (med mindre de allesammen var nede for at se Herfølge-Køge)
Mr. Hargi

 

Send en kommentar

<< Home