tirsdag, maj 02, 2006

DF sætter ny bundrekord i deres jagt på en Minoritet
Med Henriksen på arbejde

Så har den evige Martin Henriksen været på arbejde igen. Og når den unge folketingsmand møder ind på Christianborg falder der §20 spørgsmål af. Jeg har tidligere bragt mange af disse absurde spørgsmål. Det gør jeg fordi, at jeg faktisk opfatter Martin Henriksen paragraf 20 spørgsmål som hans politiske blog. Henriksen er ikke bleg for at stille meget værdiladet spørgsmål og angiver tit i sine begrundelser for spørgmålene, hvordan verden burde se ud, i følge Martin Henriksen synspunkt.
Og lad mig sige det kort. Der er tit noget at diskustere med. Noget at være uenig i.

Senerste skud på stammen er ny bundrekord.

Til undervisningsministeren (Bertel Haarder (V)) . ( 28/4 06 ) af: Martin Henriksen (DF)
Er der med baggrund i grundlovens §§ 67 og 69 - efter ministerens opfattelse - mulighed for at forbyde muslimske friskoler, da disse efter spørgerens mening modarbejder enhver fornuftig integrationsproces og forstyrrer den offentlige orden?.


Der er ikke angivet en egentlig skriftelig begrundelse. Men den har Martin Henriksen jo angivet i spørgsmålet; Skulle vi ikke se at komme i gang med at forbyde noget friskole-virksomhed.

Han henviser til 2 paragrafer i grundloven.

§ 67 Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.

§ 69
De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov.


Disse paragrafer handler jo ikke om ikke skole-virksomhed, men om trossamfund.
Men Henriksen forstiller sig at vi kan lave en lov der forbyder friskoler, der har kendskab til Islams tro og kultur, indskrevet i deres formålsparagraf og det med en henvisning til at Islam strider mod den almindelige sædelighed.
Dette er DFs officielle undervisningspolitik. Martin Henriksen er deres ordfører. Jeg er målløs. DF har svært ved overraske mig, men dette er alligevel ekstremt absurd.

Jeg har slået usædelighed op i "Ordbog om det danske sprog" ( ODS).
U-sædelighed, en. flt. (sj., jf.: “ud. pl.” MO.1) -er. (især bog) den egenskab, det forhold at være usædelig (1 ell. (især) 2); usømmelig, umoralsk tænkemaade ell. adfærd, navnlig paa det kønslige omraade; kønsusædelighed.

Er der virkelig nogen, som mener i Danmark, at det er det der præger muslimerne, de muslimske samfund eller muslimske friskoler?. Åbenbart. Rystende.

Alle friskoler i Danmark er underlagt et kontrolsystem, som skal sikre at børnene undervises i et hvis antal fag og, at undervisningen er på et fagligt niveau, som svarer til folkeskolen. At lærene er rimeligt uddannet mv. Dette tilsyn har i de senere år være strammet op nogen gange. Det kan altid diskusteres, hvor grundig det tilsyn, skal være.
Men det må aldrig kunne angribes, at det som udgangspunkt er i orden, at starte friskoler der hviler på et bestemt religiøs, politisk ellers pædagogisk grundlag. Det er en del af det, at have et frit samfund.

Men det er DFs sædvanlige melodi. Frihed er fint så længe tingene er på deres måde.
Henriksen har tidligere talt for, at folkeskolen skulle statsstyres. Dette skulle ske for, at folkeskolen skulle kunne sikres "et fast værdigrundlag". Dette faste værdigrundlag består af, mere og tvungen kristendomsundervisning og daglig forkyndende morgensang.
Det er altså DFs undervisningspolitik. En folkeskole der "Kristnes op" og en indskænkning i adgangen til at starte friskoler med et anden religiøs grundlag.

Nu har det jo mest været de konservative og DF der har været oppe og slås på det senerste. Men der må da være en hel del folk i Venstre, som tænker, dette er fanme ikke særligt liberalt.
Jeg tror, jeg kender Haarders svar på spørgmålet. Det bliver en total afvisning. Måske skulle man også bare afvise at lave undervisningspolitik med DF. Ja måske skulle man lade være med at samarbejde med dem.

Henrik Hansen

Opdatering 11-05- 2006: Bertel Haarder har svaret: §67 og 69 i grundloven kan ikke anvendes på friskolevirksomhed. Selvfølgelig fuldt korrekt og forventelig. Og Haarder henviser til grundlovens §70

§ 70
Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.

Og siger "at denne bestemmelse er til hinder for at det forbydes at etablere og drive frie grundskoler som har et bestemt religiøs grundlag"

Slut. Jo selvfølgelig pænt og i orden. Men man synes at Bertel Haarder godt kunne have benytte lejligheden til at tale imod Henriksen bemærkning om "muslimske friskoler, ..... som modarbejder enhver fornuftig integrationsproces og forstyrrer den offentlige orden"
Haarder får mange tåbelige spørgsmål fra Henriksen. Men her, er tonen så skringer,
så skal man altså som minister sige fra.

Henrik Hansen

3 Comments:

At maj 02, 2006 1:39 PM, Anonymous Anonym said...

Vil ikke være enig, må ikke være enig... aggh, aggh....

Er enig - fordømt!

Mester Hargi

 
At maj 03, 2006 2:18 AM, Blogger Henrik Hansen said...

Det er jo et indlæg, meget til den harme side. Glæder mig at Mester Hargi
også kan være enig i dette

 
At maj 03, 2006 3:24 PM, Anonymous Anonym said...

Det er så muligt at være for stort et kvaj - det er lykkes for Henriksen

Mester H

 

Send en kommentar

<< Home