B56 kulturen.

Dansk folkeparti har fremlagt et beslutningsforslag B56.

B 56

Forslag til folketingsbeslutning om forberedelse af en dansk sproglov.

Forslagets bemærkninger er skrevet af Søren Krarup. Han nævner i bemærkningerne, at forslaget bl.a er en reaktion på de Radikales forslag om, at gøre engelsk til officiel andetsprog i Danmark Nogen gange kan man jo stille sig det spørgsmål, hvornår verden har været i orden i følge Søren Krarup. Her skriver han om tendensen til, at engelsk trænger sig frem.

Dette er modernitetens vilkår, hvor trangen til at være med og være på højde med omgivelserne er det fremherskende, og her kan ingen lovgiver stille noget op. Det er et spørgsmål om tonen i landet. Det handler om, hvad man gerne vil ligne, og hvem man gerne vil være, og her kan kun en slags åndelig og folkelig vækkelse ændre på den sproglige tilstand – svarende til det, der skete i forbindelse med Holbergs komedier, hvor Jean de France blev gjort til grin og ikke dyrket.

Vi skal altså før 1850 for at finde en verden, der var afstemt i forhold til det oprindelige. Og jo skønt, at vide at danske instituationer og virksomheder, som søger at klare sig på det internationale marked, ved at lægge vægt på deres sporglige kvalifikationer er at sammeligne med skabagtige bajadser i en komedie. Og at kalde de få hundred mennesker, som så Holbergs stykkeri 1700 tallet for en folkelig vækkelse, er jo nok en overdrivelse.

Det ret omfattende udluenings-arbejde, der skal gang i den danske offentlige sektor før vi får en perfekt DF verden. Vi læser i bemærkningerne ( uddrag og enkelte udeladelser af RED.)

Forslag til principper, der kan indarbejdes i dansk sprogpolitik

Dansk er eneste officielle og offentlige sprog i Danmark. Heraf følger:

I. Hovedregel om offentligt sprog i Danmark

Al offentlig tjeneste og administration i Danmark skal foregå på dansk.

II. Andre sprogs plads i forhold til dansk

Offentligt tilskud til oversættelse til fremmedsprog, der tilsigtes benyttet indenlandsk over for danske statsborgere i brochurer, radio, fjernsyn, til skiltning og på internet, bortfalder.

Først og fremmest gælder undtagelsen begrænset tolkningsbistand til asylansøgere, der endnu ikke har modtaget dansk opholdstilladelse. Efter opnåelse af dansk opholdstilladelse må muligheden for gratis tolkningsbistand være ophørt, ud over hvad efterforskning iværksat af retsvæsenet eventuelt måtte nødvendiggøre.

Udsagn på fremmedsprog i disse forbindelser skal altid ledsages af dansk oversættelse.

Fremmedsprog vil kunne erstatte dansk i bl.a. disse tilfælde:

a)

Fremmedsprog kan naturligvis anvendes ved undervisning og eksamination i fremmedsprog, desuden undtagelsesvis ved foredrag og konferencer med udenlandske paneldeltagere, der ikke kan forventes at forstå dansk.

Derimod bør væsentlige samtaler, forhandlinger og korrespondance på f.eks. et universitet eller andre danske læresteder foregå på dansk.

Ønsket materiale på fremmedsprog til formål ud over undervisning og eksamination deri må sponsoreres særskilt af enten forskningsrådene (til muliggørelse af formidling i udlandet) eller sponsorer udefra.

b)

Ved deltagelse i internationalt samarbejde med udspring og hjemsted i Danmark, herunder internationalt sammensatte bedømmelsesudvalg til offentlige stillinger, kan de to øvrige nordiske hovedsprog, norsk og svensk, undertiden fuldgyldigt erstatte dansk, således at sideløbende dansk oversættelse ikke er påkrævet.

III. Navngivning

Alle offentlige institutioner i Danmark skal bære dansk navn.

Det gælder også selvejende eller private institutioner, som det offentlige yder hel eller delvis støtte til (Dette vi jo f.eks omfatte friskolerne. Red).

Undtaget fra reglen er institutioner, der som mindre del af deres betegnelse bærer vigtige udenlandske personnavne såsom »John F. Kennedy Instituttet.«

Eventuelle komplette oversættelser af navnet skal være sekundære, hvilket indebærer mindre skrift på såvel bygninger som brevpapir: højst halvt så stor skrift. Ved eventuelle oversættelser af navnet, oversættes samtidig til engelsk, tysk og fransk, altså ikke til engelsk alene.

Hjemmesider, der tilhører offentlige danske institutioner, skal i første række være affattet på dansk.

IV. Arbejdsmarked

Alle ansættelsesaftaler mellem arbejdsgivere og lønmodtagere skal affattes på dansk. Lønmodtagere har ret til at forlange, at faglige forhandlinger med arbejdsgiveren sker på dansk.

Alle offentlige stillinger i Danmark og betalt af det offentlige skal opslås på dansk, altså også alle stillinger i diplomatiet.

V. Filmstøtte

Offentlig dansk filmstøtte skal udelukkende gå til film, der er dansksprogede, herunder regnes bl.a. sprogene færøsk og grønlandsk, som ligeledes udgør officielle sprog inden for det danske rige, i anden række nordisksprogede. Der ydes ikke støtte til film, der fortrinsvis udtrykker sig på andre sprog; de må klare sig på markedsvilkår.

VI. Elektroniske medier

Punktafgift på fremmedsprogede reklamer i såvel radioen som andre delvis eller helt kommercielt finansierede fjernsynskanaler, der sender til og fra Danmark. Fremmedsprogede sætninger og slagord alene må tillige udløse punktafgift.

For Danmarks Radio og for begge fjernsynsstationer i offentlig dansk tjene­ste (DR og TV 2) må sprogkravene tydeliggøres og skærpes:

a)

Alle programmer i radio og tv skal bære danske titler, hvilket indebærer oversættelse af udenlandske udsendelsers og films titler samt oversættelse ved forsyning med undertekster eller simultantolkning.

b)

Grænser for andel af udenlandske produktioner inden for hovedområderne nyheds, kultur-, underholdnings-, børne- og ungdomsudsendelser. Heraf igen øvre grænse for andelen af engelsksprogede programmer: f.eks. 2/3 inden for hver kategori.

c)

Medarbejderne skal løbende gennemgå obligatoriske danskkurser med vægt på sproghistorie, stillejer og udtale. Afvigelse fra dansk sprog og tale og god sprogskik skal forhindres og umiddelbart påtales.


Nej, sørme ikke noget med at tale hipt og med engelske udtryk i DR-programmet boogie-listen. Og det program må straks omdøbes til Plade-paraden. Og så ind på kontoret og få skyllet munden !!!.
Hvordan Krarup, vil få TV-stationer der sender til Danmark, fra en udenlansk placering til at betale punktafgifter på reklamer i Danmark, ved jeg ikke. Hvis det gennemførte, er det nok slut med Eurosport i Danmark f.eks .

Nå jeg har valgt at bringe så store dele af Krarup bemærkninger, så er det for at vise hvor centralitisk DF tænker. Man kan ikke overlade til et Universitet at afgøre om det er smart at have en engelsksproget hjemmeside. Men kan ikke engang overlade til en institution at afgøre hvor høj skriften skal være for en evt. engelsk sekundær navn på institutionen,
Man skal ikke kunne oprette internationale klasser ( Uden det skal finanseres af private midler). Men skal ikke kunne..., man skal ikke kunne....

Og man kan jo virkelig få meget spas og lident produktivt tid at gå med at tjekke og kontrolere at alle "væsentlige samtaler, forhandlinger og korrespondance på f.eks. et universitet andre danske læresteder foregå på dansk". Vil det ikke kræve et egentligt sprogpoliti.

Deres nidkærhed for at få nedlagt al service overfor nydanskere er jo velkendt men jo på ingen måde klogt. Og man vil også gribe overfor arbejdsgiverers ret til, at lave de ansættelses-procedurer, som de måtte finde nødvendige.

Hele forslaget bærer efter min bedste vurdering præg af en fuldstændig ridgid tilgang til emnet.
Hvad vinder vi ved at at tvinge en Instituation som f.eks The Dark Cosmology Centre til at antage et dansk navn og oversætte deres hjemmeside og materialer til dansk, og at deres undervisning foregå på dansk, andet at centeret bliver totalt uegnet til sit formål.

Og er det Danske sporg så truet, som forslaget antager. Aldrig har der været så mange dansksporget kanaler på mit TDC-bredbånd. Rigtige mange kanaler, jeg gerne vil være fri for. I stedet for, har de igen nappet mit elsket NRK, de røvhuller. Vi skal rigtig mange år tilbage for at finde så mange landsdækkende aviser på dansk og du får dem oven i købet hånden gratis nu.
Du kan næsten ikke finde, det mindste lille emne uden der er dansk sporget portaler og hjemmesider om emnet.
Vi skal også rigtig mange år tilbage for at finde så mange dansk sproget film, på trods af at der er støttet nogen få engelsksproget film. Selv i rockmusiken er det danske igen på vej fremad.
Jeg tror sagtens man kan påstå, at der aldrig har fundes så meget dansk på skrift og tale i det offentlige rum, som nu.

Der tales nok ikke og skrives ikke det det danske, som Krarup ønsker, fordi det danske sprog jo nu som altid er under udvikling. Der stod heldigvis ikke en Krarup ( Eller Holberg for den sags skyld) parat til at sørge for at vi ikke fik al den skønne import, af helt nødvendige ord fra Tysk og Fransk i 1600- 1800 tallet.
Ja vi får en del engelske ord ind. Man nogen gange vælger vi også fra og omfinder af og til nye ord selv, i IT-verden f.eks hjemmeside og vedhæftet fil.

Et totalt unødigt, bureaukratisk forslag.

Henrik Hansen