mandag, november 13, 2006

Venstre på Gule-plader

Ja, dette indlæg er kun skrevet for at kunne lave den overskrift.

Nå-men Skatteminister Kristian Jensen og Crew tænker tanker.

Moms-mærker skal bekæmpe sort arbejde

Fra 1. april 2007 skal private biler på gule plader udstyres med et mærke bag på bilen, der fortæller at momsen er betalt. Det foreslår skatteminister Kristian Jensen. Netop nu er forslaget i høring.

Forslaget er et nyt redskab til skattemyndighedernes værktøjskasse i kampen om at komme det sorte arbejde til livs og hindre privat misbrug af momsfri biler. Med en indførelse af mærkningen, ville det blive lettere for skattemyndighederne at hitte rede i, om en gulpladebil er til privat brug eller om det er et køretøj der bruges til erhverv.

- Med mærket på bilen slipper ejerne for kontrol. Samtidig bliver det nemmere at konstatere, om en gulpladebil uden mærke opholder sig et sted, hvor den ikke burde, siger Kristian Jensen.


Udover, at jeg troet, at billedet med værktøjkasse var gået af mode igen, så vil jeg gerne gøre et par bemærkninger. Det er grundlæggende forkret, at forlange af folk, at de udover at overholde nogen givne regler også at pålægge, at de skal skilte med det.
Det kan ikke være meningen, at borgere skal gøre sine medborgere opmærksom på, at de overholder loven.

Vil det hjælpe på det sorte arbejde, måske hvis Skat ( Ja det hedder told og skat jo nu) har resourser til at rende rundt og tjekke mærkater foran Netto og i sommerhusområder, Lørdag formiddag. Har de det?. Næppe.
Så er der håbe på lidt stikkeri. Der, hvor jeg kommer fra, er der da folk, som kunne få et helt liv til at gå med at kontrolere, hvor naboen stiller sin guleplade-bil. Så det kan man da sikkert få meget fornøjelse af i SKAT.

En mere simpel måde vil jo være, at der var samme moms på alle biler. Eller knapt så stor forskel. Eller simplethen sige, at alle guleplader biler er erhvervsbiler og så lave knapt så store afgiftgevinster.


Se forøvrigt de herlige enkle regler for Biler med Gule plader.

Registreringsafgift
For biler (varebiler og mindre lastbiler) med tilladt totalvægt ikke over 2 t og visse biler med totalvægt mellem 2 t og 4 t, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, udgør afgiften 0 kr. af de første (2006: 15.500 kr.; 2005: 15.100 kr.) og 95 % af resten1. For andre nye biler samt for biler, der har mistet deres identitet, med tilladt totalvægt over 2 t, men ikke over 4 t, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, udgør afgiften 0 kr. af de første 34.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 30 % af resten. For biler over 3 t kan afgiften dog højst udgøre 56.800 kr.

Gulpladebiler må ikke anvendes til transport af personer uden for førerrummet.

Vægtafgift
Der skal betales vægtafgift af biler på gule plader. I det omfang gulpladebiler anvendes privat, skal der desuden betales tillæg for privat anvendelse. Dette tillæg udgør pr. år:

Totalvægt indtil 2 ton: 900 kr.
Totalvægt over 2 ton: 5.040 kr.

For biler på gule plader som anvendes blandet privat og erhvervsmæssigt, betales tillæg med 50 pct. af tillægget for udelukkende privat anvendelse.

Moms
Moms vedrørende anskaffelse af gulpladebiler med en tilladt totalvægt på højst 3 tons kan ikke fradrages, medmindre køretøjerne udelukkende bruges i forbindelse med virksomhedens momspligtige leverancer. Der kan derfor ikke ske fradrag af moms, hvor en bil på gule plader anvendes blandet privat og erhvervsmæssigt.

Der kan derimod fradrages moms vedrørende drift af en sådan gulpladebil uanset bilen kun delvis anvendes til fradragsberettigede formål i virksomheden.


Man lærer noget hverdag, jeg var ikke klar over, at en bil f.eks kunne miste sin identitet. Men oven i dette system vil man så lægge en admimstration af momsmærkater. Man forestiller sig, at en person, som har betalt moms, men som ikke skilter med det, skal punge op med 1000 kr. Jo et forslag, som vil gøre enhver socialdemokrat glad. Der skal jo sikkert uddannes særligt personale, der har den rette "momsmærkat-skiltning i Gulepaldebiler, som bruges delvist eller helt til privat brug" kompentence. Der skal jo nok bygges en ankeadgang ind i loven, så skal vi have en særligt klagnævn "for sager angående manglende momsmærkat skiltning i Gulplade- biler".

Ost på ost. Bureaukrati på Bureaukrati.

Henrik Hansen

5 Comments:

At november 14, 2006 11:15 AM, Anonymous Anonym said...

Tillykke med blogfødselsdagen - det er jo helt urimeligt!

 
At november 14, 2006 11:26 AM, Blogger Henrik Hansen said...

Tak, Tak. Man ville jo gerne have budt et dårligt glas Sherry.

Og se nu og får skrevet noget nyt Rasmus, der gå jo religion og andet føleri i f.eks GMO-debatten når du ligger underdrejet.

 
At november 15, 2006 12:26 AM, Anonymous Anonym said...

Hej - tillykke med fødselsdagen og tak for nogle urimelige gode blogs :-)

Jeg ledte efter din mail, da jeg gerne vil have din blog med på Progressivt NET.

Læs mere her
http://progressivt.dk/index.php/Kom_p%E5_Progressivt_NET_-761-2270.html

:-) Bo

 
At november 15, 2006 4:32 PM, Blogger Henrik Hansen said...

Hej BO, min email-addresse kan ses hvis du trykker på "Se hele min profil"
oppe i højre hjørne under blogsejerensbilled.

Og så vil jeg så venligt "Nej tak" til tilbudet om ekponering på Proggresivt NET.

Lille udogmatiske mig sammen så mange gode veltrænet socialdemokrater, det er nok ikke sagen. Og det er ikke kun fordi jeg altid har sagt "man står op om morgen og så bruger man den første halve time af dagen på at nedkæmpe sin indre socialdemokrat". Jeg betegner mig da selv som centrumvenstre og den sag skyld også progressiv (Jeg ville elske hvis der var et progressivt parti i Danmark). Men det er en del af denne blogs identitet, at vi prøver på, ikke bare at blive en svag afglans af noget godt mainstream venstreorienteret bloggeri. Og dette håbløse projekt markedføres nok bedst i en hel selvstændig form.
Progressivt NET er nok for tjekket til mig.

Men jeg springer da med, et links til jer. Og er da forøvrigt overrasket over, at du har tænkt på mig.

PS: Hvis jeg så kommer om et halvt år og gerne vil være med alligevel så kalder i mig bare en RØV eller noget.

 
At november 20, 2006 6:47 PM, Anonymous Anonym said...

Hej Henrik - det var en skam :-)

Du er ellers ganske unik i dine skriblerier. Man kan jo blive klogere, eller få sig et godt grin, når du kommenterer DF.

:-) Bo

 

Send en kommentar

<< Home