Udkom desværre ved en fejl ikke den 05/05 - 2006. Det rodes der bod på nu, med lidt tilføjelser.
En dag på tinge
Eller en sang om pærer og bananer

Ikke en meget ophidsende dag på tinge. Men det giver anledning til at diskustere et fænomen, der er blevet (for) almindelig i folketingsarbejdet, de senere år. Nemlig at regeringen bunker forskelige forslag, der ikke har noget med hinanen at gøre, ind i samme lovforslag.

L 160
Forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme. (Ophævelse af opsigelsesvarsler for lejemål og regler om husdyrhold og arealkrav m.v.).

Resume af lovens konskvenser.
Lovforslaget ophæver særreglen om, at lejemål vedr. beboelsesbygninger på landbrugsejendomme kan ophæves, hvis boligen ønskes anvendt som bolig for personer, der beskæftiges i driften. Endvidere indføres hjemmel til, at fastætte nye regler om husdyrhold og arealkrav. Herudover er der andre mindre ændringer, herunder ændring af reglerne om fortrinsstilling.

første del af loven er en konsekvens af en
kontant udsendelse fra 20 september. Her fortalte kontant, at lejere, som lejer boliger af landmænd er ringe stillet i forhold til lejeloven. F.eks er deres opsigelsesfrister styret af en særlig lov fra 1949. Kontant spurgte i udsendelse til partiernes holdning til at ændre denne lov. En antal ordførere fra partier, der havde et flertal i folketinget ( Herunder Dfs ordfører) mente, at disse forhold var urimelige og skulles laves om. Kontant havde vist sin magt igen.

Så måtte der jo kommet et forslag, som retter op på de dårlige lejeforhold. Men det skulle altså et haletillæg på påforslaget. Om anden del af lovforslaget udtaler en stort mindretal (S. SF, RV og EHL) i betænkningen til lovforslaget:

Med nærværende lovforslag er der mulighed for at ophæve stort set de sidste restriktioner i loven om landbrugsejendomme og for at koncentrere ejerskabet af landbrugsejendomme på endnu færre hænder.

Fødevareministeren får mulighed for at fastsætte regler om det antal dyr, der kan være på den enkelte ejendom, om krav om andel af egen jord og arealkrav og om transport af gylle over lange afstande.

Antallet af dyreenheder kan hæves fra 750 til 950 dyr.

Det betyder, at der kan produceres i nærheden af 35.000 svin på en bedrift eller 5.000-6.000 flere svin end i dag, uden at der sikres miljømæssige nettoforbedringer.

Altså for at få moderne anstændige lejevilkår på landet, skulle der lige stoppes nogen flere svin ind på svinefabrikerne. Nå ja, det der jo så politisk flertal for, tilsyneladende kraftig opfordet af Dansk Landbrug. En af ordførerne påstod ligefrem, at forlaget er skrevet på Axelborg. Jeg er, hvad angår jord og arealkrav til svin på mindretallets side. Den del af landbrugsloven er så meget indvinklet. Det lader vi ligge her.

Det spænende er, at denne del af forslaget som kun støttes af V, C og DF er stillet sammen med et forslag, som hele folketinget støtter ( De nye lejevilkår). Dette betyder at S, SF, RV og Enhedslisten vil komme ti at stemme imod, noget de er for, ved 3 behandlingen. Altså kan regeringen komme og sige i fremtiden. "At når det gælder forbedret lejevilkår på landet, så er det åbenbart ikke noget der interessere f.eks Socialdemokraterne.
Socialdemokraterne stillet selvfølgelig ved 2. behandlingen forslag om, at forslaget skulle deles op i 2 forslag, noget regeringen og DF stemte det ned ( 59 stemmer mod 45).
Ren politisk chikane.

En anden fortolkning af, hvorfor forslagene skulle blandes sammen er: Venstre og speciel de Konservative, var meget nølende med at ændre de dårlige lejeforhold. For dele af de konservative, er den slags privilegier for jordbrugens folk, jo nærmest givet af gud.
Men med DFs skråsikker udmedling om, det skulle laves om, kunne Regeringen indse, at den ikke kunne slippe. Regeringen har længe været presses af Dansk Landbrug for at lave areal-reglerne om. Noget regeringen også er enig i, men de har været i tvivl om de kunne, få det igennem folketinget, da DFs af og til er skeptisk overfor, at landbruget koncentreres på større og større enheder.
Men det har vist sig gang på gang, at hvis man giver DF noget i en forhandling, ja acceptere de glædeligt noget, de er lidt imod. DF vil jo af naturlige oversager, jo helst gennemføre sine forslag sammen med regeringen. Altså regeringen presser altså DF og endnu engang, med det forventet resultat.

Det var da også meget svært, at høre den helt sore glæde i DFs ordfører Christian H. Hansen, tale ved 1. ste behandlingen af L 160 den 23/03 2006.

" Så indebærer lovforslaget jo også, at man udvider mulighederne for antallet af dyreenheder, som i dag ligger på de 750, op til 950. Så vil jeg godt sige, at vi har på fornemmelsen i Dansk Folkeparti, at der var nogen, der havde ønsket, at det skulle komme langt længere, end det er kommet
i forslaget her, men at vi jo på et tidligere tidspunkt har givet en klar tilbagemelding om, at vi ikke ønskede det. Derfor er det da også tilfredsstillende at kunne konstatere, at ministeren har valgt at lytte og har indsat en grænse, som vi i Dansk Folkeparti synes er rimelig. Så kan diskussionen, om man nu åbner for en ladeport, jo altid komme ind her"

Der var nogen, der gerne vil have endnu mere lempelige regler ( Dansk Landbrug og Venstre)!!. Men DF stod stolt imod. Javel ja. Men kunne jo også bare have sagt helt nej og bare have afskaffet de forældet lejeregler på landet alene.

Da Kontants-redaktion sikkert selvtilfreds gik hjem fra arbejde, den 20. september efter endnu engang ,at have sat dagsorden, havde de nok ikke regnet med, at de havde været med til at skaffet endnu større svinefabriker på landet.

Men sådan er det politiske spil tit. For os gravet iagttagere jo velkendt. For en almindelig vælger sikkert uforståligt.

Henrik Hansen