onsdag, februar 28, 2007

Så har godheds-industrien sejret af helved til

Af og til synes man altid går af helved til. Men så dukker der sådan en positiv historie som denne op i dagens politikken

Godt fire ud af fem er positivt stemte for at arbejde sammen med etniske minoriteter.

I alt er 83 procent af folk på arbejdsmarkedet positive over for folk med anden etnisk baggrund. I 1999 var det under halvdelen, der kunne finde glæde i at arbejde med indvandrere.

»Udviklingen skyldes, at der er behov for flere hænder på arbejdsmarkedet. Når der ikke kan skaffes flere danskere, så ansætter man flygtninge og indvandrere. På den måde opdager man, at de gør det lige så godt som andre, og det smitter så til andre arbejdspladser«, siger Fahmy Almajid, integrationskonsulent, til Politiken.dk.

Talene kommer fra en undersøgelse fra Socialforskninginstituttet (SFI). Der kan man bare se. Når Arif, Fatima, Souliman osv dukker op på arbejdspladsen, så ser man altså ikke islamisten eller terroristen, men man ser en kollega som man kan finde glæde ved at arbejde sammen med. Man ser altså ikke The Clash of Civilizations for sig ved udsigten til at få nye kollegaer med en anden etnisk baggrund. Jo dybt positivt og det altså trods de sidste mange års hårde pres fra store dele af højrefløjen for at få os til at indse det umulige i det multikulturele samfund. Og folk kommer tætter på hinanen på en arbejdsplads end de gør hjemme i boligforeningen.

Man kan læse i artikel, at ja der er de sidste ca 10 % hårde kerne tilbage. Og det er vel dem der sørger ly hos DF ved folketingsvalgene. Skal de stadig sætte dagsorden i alle spørgsmål om integration og indvandring i DK ?. Det virker som om at de National konservative mørkemænd som Krarup, Messerschmidt og den lille ny Martin Henriksen prædiker for de allerede klippet får.

Det er jo sådan noget, sådan nogen pladderhumanistiske fjolser som jeg, altid har sagt , at hvis vi fik "nydanskerne" ind på bl.a arbejdsmarkedet ja så vil forståelse stige fra begge sider og tingene vil om ikke glide gnidningfrit, så da gå stille og rolig fremad. Og denne udvikling ser vi altså overpå karikaturkrisen sidste år.

Der er selvfølgelig mange problemer tilbage. Det er der altid. Men det er i hvert en god begyndelse, at vi ikke er bange for hinanen på arbejdspladsen.

Henrik Hansen
Tak til Mester Hargi for inspiration