Køn og køn imellem i Sverige
Af og til er der nogen forskere der prøver at føre bevis for, at vi da bare er kommet helt galt afsted med det derers moderne samfund, feminisme, ligestilling, kvinder der tager del i alle samfundslivets aspekter ( og ikke passer deres børn i mindst 3 år) og ligeledes at mændene tager del i yngelplejen. Det er jo særligt interessant, hvis det er tale naturvidenskablige forskere. For den forskning skulle jo gerne kunne efterprøves. I Sverige er det Nervecelleforskeren Annica Dahlström, som synger det parti i debatten. Hendes argumentation er meget bygget op på nogen påstande om forskelligheder melllem kvinders og mænds hjerner.
I dagens "Dagens Nyheter" tager docent i mikrobiologi og immunologi Agnes Wold ( og 3 andre fagpersonner) Dahlström argumentation og særlig hendes dokumentation under vingebenet. Og nej, der bliver ikke meget tilbage.
Et eksempel på argumentationen
4) Mammor skall vara hemma minst tre år dagis är skadligt för barnen.
Annica Dahlström menar att kvinnor bör stanna hemma minst tre år. Brist på mammakontakt leder till individer som är osäkra, aggressiva, stresskänsliga och löper ökad risk för alkohol- och drogmissbruk. Hon drar dessa slutsatser med hänvisning till djurförsök av maternal deprivation. Denna försöksmodell innebär att djurungar får ligga ensamma och hungriga och pipa på ett kallt burgolv. Att jämföra detta med situationen för barn som vistas på dagis eller med sina fäder är både dumt och elakt mot pappor och förskollärare
Nej selv i den ringeste børnehave bliver ungerne jo ikke sat på en avis og skide og ellers overlagt til selv. Som Anges Vold skriver
Vetenskapliga studier visar tvärtom att dagis från ettårsåldern gynnar både matematiska, språkliga och sociala förmågor hos barnet. Ju tidigare start i förskola, desto större effekt och resultaten står sig efter kontroll för social bakgrund. Umgänge med pappan gynnar också barns intellektuella utveckling enligt både svenska och internationella studier.
Et andet eksempel.
3) Pappor kan inte vårda spädbarn och försök till jämställdhet leder till skilsmässor.
Pappor är inte lämpade att ta hand om spädbarn, menar Dahlström och hänvisar bland annat till för dålig känsel i fingertopparna, dålig hörsel och begränsat synfält.
Det finns faktiskt vetenskapliga studier där man undersökt pappors fingertoppskänsla för sina barn, även om de saknas i Dahlströms referenslista. Trots ögonbindel, näsklämma och hörselskydd kan en majoritet av pappor identifiera sina egna nyfödda barn efter endast en timmes umgänge, bara genom att känna på deras händer.
Selv synes jeg argumentet med begrænset synsfelt lyder helt utroligt syret. Jeg er jo så ikke videnskabsmand. Men som Wold skriver så tør jeg jo dårligt flyve i fremtiden .
Et 3.de eksempel
5) Karriärkvinnor har testosteronpåverkade hjärnor.
Annica Dahlström hävdar att långvarig stress under graviditeten leder till höga testosteronnivåer i mammans blod, vilket gör att hjärnan hos ett kvinnligt foster i hennes mage blir mer maskulin. Hon menar att detta är vad som hänt henne själv och många andra i 40-talistgenerationen (Tack, mamma! med hennes egna ord). Därför gällde regeln om att vara hemma tre år med barnen inte henne, vilket ju var tur eftersom hon kanske inte kunnat göra en så lysande karriär om hon själv levt som hos lär.
Vi har varken i Annica Dahlströms referenslista eller i medicinska och psykologiska databaser hittat några studier av stress och testosteronnivåer hos gravida kvinnor. Trots förfrågan har hon inte heller upplyst oss om var hon hämtat påståendet.
Wolds og crews samlende konklusion er lysende klar:
Vi hävdar i stället att Annika Dahlström uppfunnit fakta som saknar vetenskaplig täckning för att stödja sina egna privata åsikter och därmed missbrukat sin ställning som forskare.
Men læs hele artirkel her. Dahlströms påstande er optrykt i bogen "Könet sitter i hjärnan" (2007). Dalström bog er endnu ikke oversat til dansk og den findes heller ikke på bibliotekerne på svensk ( Endnu). Her er der en norsk omtale af bogen. Jeg synes ikke rigtig , at jeg har set nogen danske bannerførere for Dalströms synspunkter. Og Jeg synes Agnes Wold laver en meget overbevisende gendrivelse af Dalström udsagn og teorier. Ja det er i den kulørte ende af kønsdebaten med bl.a påstande om manipluleret IQ test, så de falder ud til kvindernes fordel, osv.
Henrik Hansen
posted by Henrik Hansen @ 22:38
6 comments
6 Comments:
Jeg synes nu det er rimeligt nok med noget balance i et Sverige, der forksningsmæssigt er domineret af feministiske ideer om, at køn blot er en social konstruktion.
Den første feminisme bragte mange gode ting med sig, men det lader til at nutidens feminister har svært ved at erkende at deres naturfornægtende ideologi ikke skaber et utopi for alle.
Tværtimod nedbrydes familien ved at mænd marginaliseres, og vi får de deraf følgende problemer.
Lad os dog diskutere dette. Sig endelig til hvis du har lyst kære feminist. Jeg tror ikke dine argumenter kan overleve en rational evidens baseret dialog!
-JFA "Jeg synes nu det er rimeligt nok med noget balance i et Sverige, der forksningsmæssigt er domineret af feministiske ideer om, at køn blot er en social konstruktion".
Ja måske nok. Men så må kravet jo være, at man son naturvidenskabelige forsker belægger sine påstande med
dokumentation.
Ja står ikke skoleret hvis nogen argumentere med natur, hvis de ikke gider at fremføre bare en antydning af argumentation.
"Mænd der marginaliseres". Hvor og hvordan mener JFA
Mænd marginaliseres blandt andet ved, at man benægter, at manden kan bidrage med noget unikt i forhold til sine børn.
Du ser dette i mange storbyer, hvor mænd ikke tillades at spille nogen rolle som far, derfor render de rundt i grupper, hænger på gadehjørner og laver generelt ballade.
Det er da højst tænkelig at nogen af medlemmer i disse udefineret drengebander mangler noget mandlig ( far) identfikation og kontrakt.
Jeg har aldrig hørt på nogen pædagoger ( har arbejde i det felt) , der bare i det mindste antyde at kontrakten til faderen ikke er vigtig i en barns opvækst. Altså hvis en sådan var interesseret i at spille den rolle.
Jeg har heller ikke mødt fraskilte kvinder, der ikke har haft den forståelse.
Og hvordan feminisme skulle have noget med det at gøre ved jeg ikke, Mænd var ikke forfærdeligt meget optaget af yngelpleje i 50- erne f.eks.
Da min far omkring 1973 måtte konstanteret at min Mor (bl.a under påvirkning af feminisme idealer om selvrealisering og selvforsørgelse) begyndte at arbejde ( Om aften), måtte han jo finde ud af hvordan han passet sådan 4 drenge og fik noget mad på bordet mv. Noget han klaret fint og aldrig klaget over.
Og han fik en andel i omsorgen for os, han formentligt ikke havde fået hvis vi havde været 10 år ældre.
Jeg synes da også, at det er fint, at der sker mange slags forskellig forskning og ikke kun et perspektiv, køn som social konstruktion, er dominerende.
Men derfor skal det selvfølgelig stadig være forskning, der foregår efter videnskabelige principper. Og det er præcis dér at Agnes Wolds kritik kommer ind. Det lader jo til, at resultaterne ikke holder til en efterprøvning. Der er nogle seriøse fejl i den videnskabelige metode, som gør Dahlströms resultater upålidelige.
Derfor, JFA, kan du selvfølgelig bifalde Annica Dahlströms konklusioner så meget, du vil, men det gør dem ikke mere pålidelige - eller 'sande' om man vil. Det er vist nærmere Dahlström, der er naturfornægtende i denne sammenhæng.
Derudover er der en del påstande i JFA's indlæg, der kunne være interessant at få den rationale evidens for:
"Tværtimod nedbrydes familien ved at mænd marginaliseres"
Her er flere ting. Først og fremmest vil jeg gerne stille spørgsmålstegn ved, om familien er under nedbrydning. Måske er familiebegrebet blot i udviklet? Vi udvider langsomt "far, mor, børn" til også at dække "far, far, børn", "mor, mor, børn", "mor, børn", etc.
For det andet har jeg svært ved at finde beviser for "mænd marginaliseres" påstanden. Jeg anerkender fundstændigt, at der er problemer i det danske samfund (og resten af Skandinavien), hvad angår fædres rettigheder blandt andet til barsel og forældremyndighed. MEN samtidigt vil jeg sige, at der er sket væsentlige forbedringer indenfor området de sidste 10 år. Så jeg har svært ved at se sammenhængen mellem fædre, der rettighedsmæssigt har fået en optur, og familiens fordærv.
"Mænd marginaliseres blandt andet ved, at man benægter, at manden kan bidrage med noget unikt i forhold til sine børn."
Hvem er "man" her? Det er ihvertfald ikke en påstand, der florerer i de feministiske kredse, jeg kommer. Farens betydning for barnets udvikling er en af årsagerne til, at jeg (og mange andre) mener, at en del af barselstiden bør øremærkes mænd. Jeg skrev lidt om det sidste år: http://thesurface.blogspot.com/2006/08/paternal-leave.html#links
Tak til jer begge to for de gode kommentarer -
Ja, naturligvis skal forskningen være i orden. Det har den måske ikke været her (selvom om det mere virker som om det er de normative konklusioner hun har draget på baggrund af resultaterne, der er noget overdrevne.)
Jeg tror så til gengæld heller ikke al den forskning der kommer ud af "gender studies" er helt i top.
Her er det værd at bemærke at forskning der postulerer forskelle bliver underlagt en meget nøjere granskning en den politisk mere gangbare forskning der ikke melder om nogen forskelle.
Hvis man undersøgte den lige så grundigt ville man finde at den ofte beror på et endnu ringere empirisk grundlag.
Generelt er jeg skeptisk overfor nødvendigheden og nytten af at forske i de her ting fordi der er så mange interesser på spil. Forskningen bliver alt for ofte normativ.
Hvad fædre angår er det ikke så vigtigt at han er der hele tiden den allerførste tid.
Jeg tror kvinder er bedre rustede fra naturens side til at identificere og opfange de behov helt små børn har.
Derimod tror jeg drenge, når de bliver lidt ældre generelt har godt af at have en får, der kan bruge noget tid med dem, men lige så meget en far der ved eksempel kan give dem nogle værdier, der gør at de kan fungere fornuftigt med sig selv og omverdenen. Der er en balance mellem kvalitet og kvantitet hvad tid angår.
Jeg er dog helt imod at staten blander sig i de her ting, men det bliver vi nok ikke enige om, så lad os lade det ligge.
Send en kommentar
<< Home