Jamen hvad så med personligheden ?


I skyggen af en kanon har V,C, DF og det konglige social demokrati gået og flikket noget folkeskole- forlig sammen. Til denne milde rodbehandlig af det offentlige skolevæsen, har man også taget fat i selve formåls-paragrafen

Kristelig Dagblad ridser fronten op
Hidtil har folkeskoleloven slået fast, at elevens "alsidige, personlige udvikling" var det eneste formål, som blandt andet tilegnelse af kundskaber skulle bidrage til. Nu er der lagt op til et femdobbelt formål, som omfatter videre uddannelse, fortrolighed med dansk kultur, forståelse for andre kulturer og for naturen samt elevens alsidige udvikling.

Og så. Tja Bum - Bum. Det de unge mennesker vil have i dag, eller hvordan ?. Nogen tolker denne ændring som en markering af en mere faglig og erhvervs-orienteret udvikling af folkeskolen. Jeg synes det er et eks. på at flere ord ikke nødvendigvis gør tingene klarer. Hvorfor er forståelsen for hjemkundskab ikke nævnt ?.

Er det noget relt på spil her. Det er der jo hvis man lytter til Hr. Søren Krarup tale ved: Første behandling af lovforslag nr. L 106: Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, lov om grundlæggende uddannelsr, den 29. marts 2005 (Krarup kan være ideologisk i alle sammenhænge). Her udtalte han følgende, i et afsnit, hvor han bød Bertel Haarder velkommen, tilbage i undervisningministerstolen

Han skal rette op på det danske undervisningsvæsen, han skal råde bod på den forstemmende udvikling, som både folkeskolen og de højere uddannelser har gennemgået i nyere tid. Han skal sørge for, at danske børn og unge på ny lærer noget i skolen, og der er ingen grund til at lægge skjul på, hvad det derved er, den nye undervisningsminister i sit gamle embede er oppe imod. Det er arven fra 1968.

Det er den undervisningspolitik, der brugte skolen som slagmark for en ideologisk skoling af den danske ungdom, og det er dermed en arv, der går endnu længere tilbage end til 1968. For folkeskolens nedtur begyndte med Den Blå Betænkning af 1960, undervisningsvejledningen for folkeskolen, der som bekendt meddelte, at skolens opgave i første række ikke var at lære børnene noget, men at sikre, at børnene kunne vokse op som harmoniske, lykkelige og gode mennesker. Et rent moralistisk formål, som meget nemt kunne konverteres til et ideologisk formål, sådan som den nymarxistiske vækkelse i 1968 dokumenterede.

Set i den lys må jo sige at den nye formål-paragraf, er et noget bovlamt resultat. Jeg tror sådan set alligevel, at man skal set det i det lys. Det er værdikamp, der på spil her og vel typisk at Social-demokratiet render efter regeringen. I et lidt pjusket forsøg på at rende ind i lidt af tidsånden. Måske har de aldrig rigtig forstået de radikales tilgang alligevel ?.
Margrethe Vestager nævner i et længere indlæg på de radikales hjemmeside
at resultatet at den nye formålsparagraf bliver "For det første bliver eleven til en passiv modtager af kundskaber i stedet for en elev, der aktivt lærer". Jeg er enig.


Ja, jeg gik skole på landet i 70-erne og jeg er en af dem, der ikke har noget at klage over. Lærerne var flinke, interessante og gennemgående strålede det ud af dem, at det morende dem, at lære fra sig og være sammen med os. Jeg kom fra et arbejder- hjem, hvor de eneste værdier var, at man ikke skulle ødelægge sine bukser og kræfte for meget op. Skolen var for mine brødre og mig et spænende sted, hvor der skete mange ting, det havde værdi for en her og nu.

Jeg tror stadig det er kernen i læring. At lærerne og eleverne sammem skaber en stemning af, at det der foregår lige nu, er spænende, interessant og vigtig. Det der med at erhvervsrette, jamen hvem ved, hvor erhverslivet er om 10 år ?. Kan man reelt lære noget i dag, man kan bruge i morgen ?
Lad alle børn få mindst en god lærer.

Henrik Hansen

"Nyt dekret fra den øverste Sovjet !"

Man er jo næsten holdt op med at undre sig over, hvad vores såkaldte liberale regering, skal bruge staten til. Men lægger næsten ikke mærke til det mere. Men redaktøren har alligevel i sin ladhed, fanget denne nyhed.

I dagens Urban bobler vores Socialminster Comrad: Eva Kjer Hansen af "ulig" glæde, af troen på kollektive tvangløsninger.


»Ikke alle forældre forstår, hvorfor det er vigtigt, at deres børn går i skole og kommer i seng om aftenen. Det skal de lære,« siger Eva Kjer Hansen, som vil give kommunerne mulighed for at tvinge ulydige forældre på kursus med trusler om at inddrage børnechecken.

Så mangler vi bare at, at der nedsættes udvalg af møstre-forældre i vores daginstituationer og skoler, der kan indstille disse dårlige samfundsborgere til den statslige opdragelse.

Forældreværn i boligeforeningerne der rapportere om manglende stimuli ved leg i haven etc.

Nej man vil selvfølgelig kun det gode. Ministeren forslag er på dagsorden i dagens møde i folketinget.

I sin fremsættelsetale ( Tillæg A 3146)til Lovforslag 108 siger socialministeren:

Dette lovforslag består af to hovedpunkter, der som udgangspunkt har til formål at yde støtte til udsatte børn og unge ved at stille krav til deres forældre om, at de påtager sig deres ansvar som forældre.

Med lovforslaget indføres der dels mulighed for, at kommuner kan pålægge forældre at foretage bestemte aktive handlinger i forhold til deres børn med henblik på at sikre, at det enkelte barn kommer ind i en positiv udvikling, dels for at der stoppes for udbetaling af børnefamilieydelsen, hvis forældrene ikke efterlever et forældrepålæg.

Forslaget udmønter målsætningen i regeringsgrundlaget »Nye mål« fra februar 2005 om, at der skal ydes en markant indsats over for forældres ansvar for, at deres børn får mulighed for at udvikle sig, får en god skolegang og ikke begiver sig ind i en kriminel løbebane.

Et forældrepålæg kan være med til at vende en negativ udvikling hos børnene og de unge. Det skal både tydeliggøre over for forældremyndighedsindehaveren, hvilket ansvar det forventes, at de påtager sig i forbindelse med deres barns adfærd og udvikling, og være med til at give børn og unge mulighed for at få en god skolegang og en opvækst uden kriminalitet eller andre adfærdsmæssige problemer



Hvad er et forældrepålæg så ?. I Loven hedder det

stk. 3. Et forældrepålæg angiver en eller flere konkrete handlepligter for forældremyndighedsindehaveren, som skal være egnede til at bidrage til en løsning af barnets eller den unges problemer, og som står i rimeligt forhold til formålet. Det kan herunder fastsættes, at forældremyndighedsindehaveren skal

1) sikre barnets eller den unges fremmøde i skolen ved personligt at følge barnet eller den unge i skole,

2) deltage i forældremøder og konsultationer vedrørende barnets eller den unges skolegang,

3) sikre barnets eller den unges deltagelse i konkrete fritidsaktiviteter ved at følge barnet eller den unge til det pågældende sted,

4) sikre, at barnet eller den unge er hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt,

5) deltage i et af kommunen tilbudt forældreprogram eller

6) deltage i møder med relevante myndigheder om løsningen af barnets eller den unges problemer

Det er overladt til Kommunalbestyrelse at vedtage og beslutte disse forældre-pålæg. Det skal retfærdigvis siges at loven ineholder 2 ret præcise beskrivninger af, hvornår sådan et forældre-påbud, kan komme på tale.
1) at barnet eller den unge har ulovligt skolefravær, eller undervisningspligten i øvrigt ikke opfyldes,

2) at barnet eller den unge har begået kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed,

Det er da på grænsen til noget, der kan adminsteres. Men de 2 andre muligheder loven giver for, at kommunalbestyrelse kan indgribe med forældre-pålæg er rene elastik-paragrafer

3) at barnet eller den unge har alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer, eller

4) at forældremyndighedsindehaveren nægter at samarbejde med de relevante myndigheder om løsningen af barnets eller den unges problemer.

Som det ses af Urban interviewet har Socialministeren store forvventninger til hvad forældre-pålæg nummer 5 kan bruges til. Ministeren ser altså disse forældreprogramer, som kommunens mulighed for at lave, som rene forældre opdragelse programmer.
Og forældre-påbud nummer 4 er vel statens mulighed for at fastlægge en sengetid.

Redaktøren er selvfølgelig viden om, at der er rigtige mange børn, som ikke trives og kommer rent galt afsted i livet og skolen. Og bør vi ikke gøre noget og det ikke forældrene der sidder med nøglen ?. Jo, Jo.

Men denne tro på en tvang og sanktions- politik er skræmende. De forældre de får disse forældre-pålæg og mister økonomiske midler, vil efter min bedste overbevisning, bare blive endnu mere marginaliseret. En ung, der har mistet respekten for sine forældre, vil han/hun får den tilbage, hvis forældrene bliver inddraget i en hård strid med myndighederne. Jeg tror det ikke.
Og med de elastik-paragrafer ricikere vi også at normal-begrebet for god børneinddragelse, indsnævres kraftig.

Det er forsøg på, at løse et vanskelig problem, med nogen kraftige men enkle lovparagrafer. Det ser så tydeligt ud. Her gør vi virkeligt noget og der er konsekvens osv. Måske kan det give flertallet, dem der kan passe deres børn, lidt falsk tryghed.

Henrik Hansen

Rettelse: Lovforslag 108 førstebehandles først i folketingssalen den 11/1 kl 13.00