"En møgdag på Frederiksberg"

Blogredaktøren mellem de voldsomme tilskuremasser, lige før Kick off på Frederiksberg- Stadion

Af og til synes man, at man har ment det samme om alting, altid. At man er blevet et fossil i sin egen fortælling. At en indblisk, sløv men dog harmonisk, 3 dimensionel stilhed, har sænket sig ned over Henrik Hansen tanke-udvikling.

Men på et punkt har jeg totalt skriftet holdning. I 1979-80 skrev jeg en stil i 8 klasse, der indeholdt en sønderlemmende kritik af DBU, fordi de havde bøjet sig for den vulgære, kommicielt tænkende proffessionelle sport, og havde tilladt betalt fodbold. Andre skurke i stilen var Helge Sander og Harald Nielsen, der jo forsøgte at oprette en piratliga og dermed pressende DBU. Dette uvæsen, betalt fodbold, var et direkte angreb på en ellers sund idræts-forenings stuktur i Danmark. At få dette uvæsen, inden for døren, i en ellers sund idrætnation var en skaldale, mente den unge skribent. Kunne man nu med ro i sindet stadig sende sine børn til håndbold og gymnastik. De ville måske møde disse grumme Idræts- købmænd, der jo straks ville forsøge at omsætte deres glæde ved bevægelse, til en handelsvare.

Ak Ja. Denne kritik kom jo ikke kun af, at jeg var en forskuet knægt. Der var jo faktisk konsesus politik på Idræts-området i Danmark. Det var de værdier Gunnar Nu og Palle Holgersen gav vider i Lørdagssporten og ved de 2 årlige transmissioner af Keglebiliard ( "og det er Søren Søgaard ved bordet"). Det var det, de fleste aviser mente. Det var man enige om politisk fra de Konservative og venstre ud. DIF og Dansk Olympisk komite var meget store tilhængere af amatørsporten og voldsomme modstandere af prof. sporten. Et projekt som Team Danmark havde man dengang anse, som et angreb på sjælen i idrætslivet. Dengang skrev med væmmelse i mælet, om den frygtelige stats-proffesionalisme i Østeuropa.
Rigtig sport var 4 skolelærere, i en 4 uden fra Kviks Roklub, til OL. Det var danske værdier.

Skriftet skerte, der mit i min barndom. I dag, er der jo meget få, der vil påstå, at det er mere underlødigt at leve af at spille bordtennis end at være pølsemand, tømrer eller lektor i samlignende Baltisk litteratur.

Jeg har i mange år, været regelmæssige nyder af proffesionel sport. Det, der er tilbage af den gamle tænkning er, at jeg ikke mener, at det er kommuners opgave at understøtte disse proffesionele foreninger. Altså at udbygning af idrætfaciliteterne, mest skal handle om stille faciliterne der rådighed for bredesporten, som jeg stadig er stor tilhænger af.

Her i Holbæk, har vi faktisk to klubber der arbejder med en slags proffesionel sport i det små. Basketball og Fodboldklubben. På billedet ses jeg på det smukke gamle Frederikberg Station til en vigtig kamp i 2 div. Øst mellem Holbæk og KB ( FCK 2). På Holbæks hold er der bl.a 2 fuldtidsproffer fra Malawi og Brazilien. Mærkeligt som ting kan ske i et liv. Kampen gik så overhovedet ikke som den skulle (Holbæk tabte 6-1). Og det var da lige før, at jeg efter den omgang, var på nippet til at finde min gamle stil frem og tale om de sande opbyggelige værdier i
forenings- idræten, i modsætning til det kommiciele tant og fjas i prof. sporten.

Men også kun lige før.

Henrik Hansen

Foto ved Notwas

At komme til bunds i sagerne

Da jeg gik i Gymnasiet, havde jeg en herlig Tysklærer, der hed Skovgaard. Skovgaard var en elskelig gammel mand, ca 1.60 høj og han gik meget foroverbøjet. Han brugte det greb, at han midt i timerne udbrød
"Ja Thymann( Mit mellemnavn), så har vores egen speciele underholdning". Så blev jeg afhørt i bøjning af tyske veber mv. Bagefter stod Skovgaard, og småfilosofere over, hvordan et begavet menneske som Thymann, kunne have så stort besvær ved, at indlære bare de mest nødtøftige regler for gramatik. Det var udenfor hans fatteevne, men det moret ham meget.

Paragraf 20 spørgsmål stillet i folketinget, er denne blogs tilbagevendende underholdning. Grundighed er en vældig god ting. Og da en dyd for en folketingspolitiker. Og da speciel for en folketingsmand fra et oppositionsparti. Det er et vældig arbejde, at holde øje med regeringens administation af alle folketingets love. Og hertil §20 spørgsmål, da vældig velegnet.

Og sådan tolket jeg da også dette spørgsmål ved første øjekast.

Spm. Nr. S 4030 :Til forsvarsministeren (Søren Gade (V)) . ( 18/4 06 ) af: Jens Cristian Lund(S)

Spm i fuld tekst:
Kan ministeren garantere, at Lyngvig Fyr bliver malet, samt at området omkring fyret inklusive boligerne bliver renoveret før fejringen af fyrets 100 års jubilæum?

Skr begrundelse
Som bekendt bliver Lyngvig Fyr 100 år den 3. november 2006. Fyret er af meget stor betydning for kystturismen i Jylland. Dertil kommer, at fyret fortsat har betydning for sejladsen på Nordsøen og på Ringkøbing Fjord. Staten kan ikke være bekendt, at fyret er i den nuværende stand og slet ikke ved fyrets jubilæum.


Omtalte Nr. Lyngvig Fyr. På dette billedet ser det da ganske nymalet ud

Ja det er et lille emne. Men det er da helt i orden at markere sin store optagethed af, at de danske fyr, tager sig godt ud i landskabet. Og da også helt i orden at markere, at det åbenbart er en del, af det socialdemokratiske værdigrundlag, at et fyr skal males med passede mellemrum.

Nej min næsegruse beundring for ihærdigheden hos folketingsmedlem Jens Christian Lund, blev først rigtig vakt, da jeg så de næste 5 spørgsmål. Alle af Jens Christian Lund til forsvarminister Søren Gade. Alle spørgsmål har vedhæftet skriftlige begrundelser ( Se folketinget.dk).

Spm. Nr. S 4031
Kan ministeren garantere, at der også i fremtiden bliver adgang for offentligheden til Lyngvig Fyr samt fortsat mulighed for adgang til toppen af fyret?

Spm. Nr. S 4032
Hvilke tanker har ministeren vedrørende de tre boliger i fyrmesterboligen, og kan ministeren garantere, at der ikke vil ske indskrænkninger i offentlighedens muligheder for at kunne komme ned på stranden af adgangen mellem Lyngvig Fyr og bolig?

Spm. Nr. S 4033
Er det tanker om ved et evt. salg at sikre, at lokalbefolkningen vil kunne købe hele området på lempelige vilkår, så både boligerne, adgangen til Lyngvig Fyr og til stranden vil kunne sikres for offentligheden?

Spm. Nr. S 4034
Kan ministeren garantere, at der ikke er planer om at slukke lyset i Lyngvig Fyr?

Spm. Nr. S 4035
Hvilke planer har ministeren med fyrlederen, der i dag varetager områdets interesser for Farvandsdirektoratet, og som derudover sørger for adgangen til Lyngvig Fyr for offentligheden?

Så kom vi vist rundt om det emne. Hvis Jens Christian Lund, efter at have fået svar fra Ministeren, kan finde nye vinkler på den problematik, så er han meget dygtigere end jeg har regnet med.

Mon ikke regeringens politik om Nr. Lyngvig Fyr, efter denne omgang, vil lægge fast for et stykke tid.

Henrik Hansen

Opdatering 2/5 2006

Der er kommet svar på 4030 og de efterfølgende spørgsmål. De giver en fin opsumering på, hvordan forsvarsministeriet ser på fyrdriften i dag.

Der er planlagt en facaderenovering af Lyngvig fyr til gennemførelse i 2006. Arbejdet blev derfor udbudt i 2005, hvor der imidlertid ikke blev afgivet bud. Arbejdet er derfor blevet udbudt igen i 2006, men udbudsprocessen er endnu ikke afsluttet. Det er således ikke på nuværende tidspunkt muligt at fastslå, om fyret når at blive malet inden jubilæet. Farvandsvæsenet har p.t. ingen planer om renovering af den øvrige del af bygningsmassen eller området omkring fyre

Ja, så er det jo svært at gøre noget , når ingen åbenbart er interreseret i at lave arbejdet. Og jo et herligt eksempel på, hvor reguleret, et samfund som det danske ( og EU), er blevet. Der kan ikke bare ringes til en malermester.
Men det er altså ikke ligegyldighed fra forsvarsministeren, der gør at Nr. Lyngvig fyr fremstår i en lidt sølle stand.

Svaret 4031 vil derimod nok skuffe Jens Christian Lund

De danske fyrtårne er etableret med det formål at varetage sejladssikkerheden. Det er ikke en del af Farvandsvæsenets opgavekompleks at sørge for offentlig adgang til fyrtårnet.
Fra gammel tid har fyrpassere ved visse fyr dog holdt fyret åbent for offentligheden. Fyrpasserne har selv tilrettelagt åbningstider og sørget for det tilsyn og den rengøring, der er forbundet med, at fyret holdes åbent for offentligheden.

Lyngvig Fyr fortsætter på automatiseret drift som de fleste andre fyr i Danmark. Overflødige bygninger og boliger vil efter afmandingen blive afhændet. Af hensyn til fyrets fortsatte drift, betinger Farvandsvæsenet sig dog fri adgang til lanterneudstyr m.v.
Afhændelsen af ejendommen sker i overensstemmelse med Finansministeriets cirkulære nr. 158 af den 13. december 2002 om salg af statens faste ejendomme. Det følger af § 1, stk. 1, at afhændelse af statslige ejendomme som hovedregel først kan ske, efter at der har været foretaget offentligt udbud efter reglerne i cirkulæret samt Finansministeriets Budgetvejledning.

Afhændelsen vedrørende Lyngvig Fyr er under forberedelse, og afhændelsen er således endnu ikke igangsat. Den fremtidige offentlige adgang til selve fyret samt toppen af fyret vil afhænge af, hvilke vilkår der aftales ved forhandlingerne i forbindelse med afhændelsen.

Altså man vil sælge unødvendige bygninger og den offentlige adgang er ikke noget man skal regne med bliver, en del af salgets betingelser. Og i svar til spørgsmål 4032 svarer minister af de 3 boliger er overflødige, da fyret er overgået til automatisk drift og at de vil blive solgt. Til 4033 svares, at salget ikke er begyndt men, at det vil komme i alm. udbud og, at man ikke ville kunne sikre, at bygningerne bliver på lokale hænder.

Til spørgmål 4034 svarer ministeren
Farvandsvæsenet har oplyst, at der ikke er planer om at slukke Lyngvig Fyr. Afmandingen af Lyngvig Fyr får ingen indflydelse på fyrlyset. Fyret er, ligesom Farvandsvæsenets andre fyr, automatiseret. Endvidere vil en af Farvandsvæsenets fyrkontrollører fortsat føre tilsyn med fyret.

Til 4035 svarer ministeren

Fyrlederens opgaver er i dag at tilse og passe fyretablissementet. Det bemærkes, at det indgår ikke i fyrlederens tjenstlige pligter i øvrigt at varetage områdets interesser eller sørge for offentlig adgang til fyret. Fra gammel tid har fyrledere ved visse fyr dog holdt fyret åbent for offentligheden. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål S 4031

Da fyret bliver automatiseret, vil stillingen som fyrleder blive nedlagt. Dette vil ske i overensstemmelse med gældende regler.

Altså det har ikke været hensigten, at fyret skulle forkomme forfaldet. Fyret er automatiseret og alle unødige bygninger og unødigt personale, vil blive solgt og "fyret". Om der forsat vil være fuld offentlig adgang, vil bero på de nye ejere.
Vi må nok indstillet os på, at miljøet omkring Nr. Lyngvig fyr i fremtiden vil være noget andet. Men lyset vil være tændt.

Henrik Hansen

Opdatering 6/5 2006
Det viser sig faktisk, at jeg ikke er ene om, at dække sagen om Nr. Lyngvig Fyr. Men da Åbenlys Urimelig nok er hovedkilde for den sag, iler jeg selvfølgelig med et links til DR Midt og Vest omtale af sagen den 19 april.

Her i Hedder det:
Jens Christian Lund mener, at fyret, der ligger nord for Hvide Sande, har stor turistmæssig og kulturel værdi.

En måde at sikre fremtiden for fyret er ifølge Jens Christian Lund, at lade enten Ringkøbing-Skjern Kommune overtage fyret på lempelige vilkår, eller lade turistforeningerne overtage det

Som Åbenlys Urimelige læsere allerede ved, så bliver den plan nok ikke til noget. Salget af Nr. Lyngvig fyrs bygninger vil ske efter de alm. regler for offentlig udbud.

Henrik Hansen